Projektstyring af udgivelser

Jeg styrer bogprojekter og andre udgivelser sikkert, professionelt og til tiden.

  • Ideudvikling
  • Redigering
  • Korrektur
  • Bagsidetekster
  • Pressetekster

Jeg kan varetage hele udgivelsesprocessen, fra ide til trykklart manus, eller dele af den, helt efter dit behov.

”En af branchens dygtigste redaktører inden for den fortællende og den emnebaserede nonfiktion. Hendes faglighed består af lige dele grundighed, erfaring, viden om relevante udgivelsesområder og udprægede menneskelige egenskaber. Anne arbejder effektivt og systematisk, men altid med en stærk intuitiv fornemmelse for værkets sjæl og forfattertemperamentet bag.”

Jacob Søndergaard, tidl. forlagschef / Rosinante, nu forlagsdirektør / Gutkind

“Jeg ville ønske for alle, at de kunne arbejde sammen med Anne. Hun formår som ingen anden at fremkalde det bedste i andre mennesker og således i deres bøger. Hun kan skarpvinkle, skabe struktur og sætte røde streger, samtidig med at hun er en evig åben kilde for kreativitet og udvikling. Anne er en knivskarp projektleder og kommer med en energi og entusiasme, som løfter dig op og giver dig lyst til at gøre dit bedste. Anne er et menneske, jeg altid ved, hvor jeg har, og som jeg altid har tillid til leverer meget mere, end jeg forventer.”

Karen Pallisgaard, forfatter til bl.a. “Begynderyogabogen” og “Langsom livsstil”